Henning Petersen Art

Akvarel     Naturalisme     Tegning     Abstrakt     Foto     Kontakt    

Om mig.

Jeg har malet siden 2007. Jeg er mest optaget af det meget realistiske maleri og fascineres af kontraster og lys/skyggevirkninger. Jeg prøver at fange de stemninger der kan ligge i et realistisk stilleben motiv. Disse billeder laver jeg i olie.

Jeg er meget inspireret af klassisk maleri.

Jeg eksperimenterer med det abstrakte maleri og stærke dynamiske farver og former.
Processen bestemmer, hvor billedet ender og ofte er det langtfra den oprindelige idè.
De abstrakte billeder males fortrinsvis i akryl.

Herudover maler jeg akvareller, hvor jeg anvender en skitseagtig karakter og ofte anvender jeg blyant og blæk til billederne.

Når man maler opøver man et ”øje” for sine omgivelser hvor små detaljer, farver, lys og skygge, ses på en ny måde. Herfra kommer inspirationen. Lykkes det at fastholde en stemning eller et motiv, fornemmes en indre ro og en overbevisning om at kunne stå inde for resultatet.

Jeg er autodidakt, men har de senere år modtaget undervisning hos Leah Robb, Anne Louise Blicher på Tegneskole Thorvaldsen og aktuelt modtager jeg undervisning hos maleren, Daniel Goldenberg.


Jeg har haft ophængninger på flere plejehjem, på Jægersprisskolerne, medborgerhuset i København NV og på Ballerup Museum i Pederstrup.
I januar/februar 2018 har jeg udstillet i medborgerhuset i Skovlunde arrangeret af Ballerup Kunstforening.

Maj-august 2018 udstilling i ATP/Udbetaling Danmark. Jeg har bidraget til Ballerup Museums bog om krydderurter 2018, med en række akvareller. Senest har jeg udstillet mine malerier i Skovlunde Kirke efteråret 2024.

Send en mail:
Jeg vil blive glad for at høre fra dig. Hvis du er interesseret i at købe et billede, kontakt mig for pris.
Skriv en kommentar i feltet og tryk på SendBesked - hvis du også giver mig din email adresse vil jeg svare dig hurtigst muligt.

Besked:




Mvh
Henning Petersen